Ved bestilling af varer på in-Smykker.dk accepterer du nedenstående aftalevilkår. Herudover refereres til dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbruger køb.

 

Priser og særlige tilbud

Alle priser på in-Smykker.dk er vist som dagspriser. Priserne er i danske kroner inklusiv moms og øvrige afgifter. Leveringsomkostningerne opkræves pr. forsendelse og kan variere afhængig af valgt leveringsmetode, samlet købssum mm. Leveringsmetoden vælges under bestillingsforløbet og omkostningerne beregnes og fremgår inden gennemførelsen af købet.

Ved køb over et bestemt beløb tilbyder in-Smykker gratis forsendelse, det aktuelle beløb og forsendelsesmetoden vil altid fremgå af hjemmesiden.

in-Smykker kører jævnligt kampagner med specielle tilbud og forbeholder sig ret til at begrænse antal købte enheder pr. kunde, hvilket også vil være tydeligt beskrevet i den enkelte vares produkttekst. Den mail der automatisk udsendes efter ordren er modtaget, er således alene en kopi af indkøbskurven, og ikke en accept på at handlen gennemføres. I de tilfælde, hvor ordremængden ikke accepteres, vil kunden blive kontaktet af en repræsentant fra in-Smykker hurtigst muligt.

Der tages altid forbehold for tastefejl, evt. udsolgte varer, prisændringer fra leverandørerne samt ændringer i dansk moms og afgifter.

 

Betaling

Der kan i vores webshop betales med følgende betalingskort: Dankort, eDankort, Visa/Dankort, Visa, Visa Elektron, Eurocard/MasterCard, MasterCard Debet, Maestro, Diners Club og JCB. Der betales pt. ingen kortgebyr på hjemmesiden.

Pengene trækkes først på kundens konto, når varerne afsendes til den ønskede leveringsadresse. Er det ikke muligt for in-Smykker at hæve beløbet for en given ordre, vil denne ordre blive annulleret og slettet. Såfremt kunden stadig ønsker den valgte ordre leveret, skal bestillingen foretages på ny med ny leveringsdato.

Fakturaen sendes via e-mail. Fakturaen indeholder ikke følsomme oplysninger men det vil dog altid fremgå hvem fakturerings- og leveringsadresse samt valgte betalingsmetode.

 

Sikkerhed ved betaling

Ved betaling vil overførslen af dine kortinformationer og det aftalte beløb ske i krypteret form (SSL) via QuickPay som er en af PBS/NETS godkendte betalingsløsninger.

Da transaktionen er beskyttet med kryptering (SSL) er dine kortinformationer hverken synlige for in-Smykker eller tredjepart. Når vi hæver ordrebeløbet på din konto, vil vi aldrig kunne komme til at trække mere end det beløb, du har accepteret ved din bestilling. Retsligt er du stillet således, at du kan få pengene tilbage hvis:

• Varen ikke leveres.
• Du benytter dig af din fortrydelsesret – se afsnittet om fortrydelse og returnering.
• Der hæves penge fra din konto, uden din forudgående accept.

 

Personoplysninger

De personoplysninger du indtaster på in-Smykker.dk i forbindelse med en ordre eller oprettelse af din personlige profil, behandles i overensstemmelse med gældende dansk lov. Vi gemmer kun de oplysninger, der er nødvendige for at gennemføre din bestilling - herunder e-mail og varedata, som vedrører dig. Alle kundeoplysninger og informationer om ordrer bliver behandlet strengt fortroligt, og vil aldrig blive videregivet til tredjepart.

I henhold til dansk lovgivning gemmes oplysningerne i fem år. Når du tilmelder dig vores nyhedsbrev, giver du dit samtykke til at modtage vores nyhedsbrev på den tilmeldte e-mail-adresse. Du kan til enhver tid afmelde dig nyhedsbrevet igen, hvorefter din e-mail-adresse vil blive fjernet fra listen.

Som registreret kunde kan du altid gøre indsigelse imod registreringen. Desuden kan du ved skriftlig henvendelse få fuld indsigt i dine oplysninger. En sådan modsigelse / forespørgsel skal underskrives og fremsendes til:

in-Smykker ApS
Juvelvej 37
DK-8700 Horsens

Alternativt kan du e-maile en scannet kopi til kundeservice@in-smykker.dk

 

Cookies

in-Smykker.dk benytter cookies til at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside. Læs mere om vores brug af cookies her: Brug af cookies.

 

Levering

Der leveres kun til adresser i Danmark – dette vil også fremgå, når du forsøger at gennemføre din bestilling. Du kan vælge at få dine bestilte varer leveret direkte til din privat- eller firmaadresse.

Du kan under bestillingsforløbet tilføje en ny leveringsadresse, eller vælge mellem eksisterende leveringsadresser.

Da vi benytter forskellige leverandører kan din bestilling blive opdelt i flere del-leveringer, en bestilling kan derfor ligeledes blive håndteret af forskellige fragtfirmaer. Uanset antallet af del-leveringer vil leveringsomkostningen samlet set aldrig overstige det beløb, der fremgår af din bestilling.

Når varerne sendes af sted fra vores lager modtager du en e-mail med en faktura for de afsendte varer. Kan vi ikke sende alle dine varer på samme tid, vil du blive informeret herom enten via mail eller på leverings sedlen, sammen med de afsendte varer.

 

Leveringstid

Alle ordre der bestilles på hverdage inden kl. 14.00 ekspederes og afsendes samme dag såfremt varerne er på lager. Ordre der er bestilt efter kl. 14.00 afsendes på næste kommende hverdag såfremt varerne er på lager.

Leveringstiden afhænger af, om de bestilte varer er på lager og hvilken leveringsmetode der er valgt. På hjemmesiden er der indikeret forventet leveringstid ved de enkelte leveringsmetoder.

in-Smykker kan ikke drages til ansvar i forbindelse med forsinkelser i leveringen da vi benytter eksterne leverandører som bl.a. Post Danmark. Bliver varen væk under leveringen eller forsinket i meget lang tid, fremsender vi naturligvis en ny ordre uden beregning for kunden.

Bemærk: Der tages forbehold for udsolgte varer og ufremkommeligt vejr, ligesom der kan forekomme længere leveringstid i spidsbelastede perioder.

 

Fortrydelse af køb og returnering

Du har 14 dages fortrydelsesret efter modtagelsen af varen hvor du kan fortryde dit køb. Ved fortrydelse skal varen være i væsentligt samme stand som ved modtagelsen, og varen skal returneres i original og intakt emballage. Du må gerne pakke varen ud og afprøve den, så længe dette ikke forringer varens salgsværdi.

Som kunde hæfter du selv for omkostningerne ved returnering af varen.

Ved fortrydelse af købet skal du gå ind på in-Smykker.dk og logge ind på din konto. Når du er logget ind kan du under ordreoversigt vælge detaljer for den aktuelle ordre du ønsker at returnere. Du kan nu markere de varer fra ordren du ønsker at returnere og tilføje en kort forklaring af årsagen, når du har valgt hvad der skal returneres trykker du blot på knappen ”Opret en RMA”.

Du vil nu modtage en e-mail når in-Smykker har behandlet din returanmodning, såfremt returanmodningen er accepteret skal den dannede returlabel udskrives og vedlægges din returpakke. Du finder din returlabel ved at logge ind på din konto ved in-Smykker.dk og trykke på returvarer i menuen til venstre. Her vælger du den aktuelle ordre der skal returneres og udskriver den tilknyttede kvittering – som er den returlabel der skal fremsendes sammen med din returpakke.

Nu pakker du blot varerne ned i en kasse sammen med returlabel, husk at det skal pakkes forsvarligt ind så det ikke tager skade under vejs. Returnering er sket rettidigt såfremt du har overdraget varerne til postvæsnet eller andet fragtfirma senest 14 dage efter modtagelsen.

Pakken skal fremsendes til følgende adresse:

in-Smykker ApS
Juvelvej 37
DK-8700 Horsens

 

Reklamationer

Når du modtager dine varer, skal du kontrollere for eventuelle synlige skader. Er emballagen beskadiget eller har andre synlige tegn på defekt, skal du være ekstra opmærksom på eventuelle skader på indholdet. Alle transportskader skal meddeles inden for 2 hverdage.

in-Smykker yder ingen erstatning eller garanti for belægningen på solgte smykker. Dette skyldes at belægningens levetid i høj grad afhænger af hvorledes smykket behandles.

Hvis du vil returnere en beskadiget vare, bedes du benytte samme fremgangsmåde som beskrevet under ”Fortrydelse af køb og returnering”. Du må her meget gerne tilføje en kort beskrivelse af fejlen eller skaden, når du skal angive årsagen til returneringen. Forløbet vil herefter foregå som ved en almindelig returanmodning.

Har du spørgsmål eller brug for hjælp skal du endeligt ikke tøve med at kontakte os.

 

Værneting

Købs- og leveringsbetingelser for in-Smykker er underkastet dansk ret og enhver tvist mellem køberen og in-Smykker, i anledning af køberens køb af varer fra in-Smykker.dk, skal afgøres ved retten i Horsens.